OM MIG

Opmærksomhed, respekt og tydelighed

Jeg hedder Helle, er 43 år og under uddannelse til Kropsterapeut hos Body All Mind i København. Samtidig studerer jeg psykoterapi på Nordisk Gestalt Institut. Sammenhængen mellem krop og psyke er et centralt omdrejningspunkt på begge uddannelser.

Som tidligere konkurrencegymnast har jeg arbejdet med både fysiske og psykiske belastninger samt erfaret, hvordan min krop og psyke kan støtte hinanden. I dag arbejder jeg med min krop og psyke gennem yoga og argentinsk tango.

Opmærksom er et nøglebegreb, både i min yogapraksis og når jeg danser. Opmærksomhed på hvad der sker i mig og i kontakten mellem mig og min partner - fysisk, psykisk og mentalt. Jeg lytter med respekt til både mig selv og min partner og kommunikerr så tydeligt, jeg kan.

De samme værdier bringer jeg med ind i behandlerrummet, hvor jeg tilbyder dig et trygt rum til at udforske og blive klogere på dig selv. Hvad mærker du? Hvad ønsker du? Hvad undgår du? Med gestaltterapiens centrale spørgsmål hjælper jeg dig til at navigere mellem det, du ønsker og dét, der holder dig tilbage, både gennem samtale og kropsligt arbejde.